Cxense Display

After eight milkshake

Jeg var ikke helt sikker på, om jeg skulle kalde denne lækre mynte-sag for en milkshake eller en smoothie?!  Under alle omstændigheder smager den skønt, og vil være et hit hos alle After Eight-fans. 🙂

Næste spørgsmål er så, om det er en dessert eller ren sundhedstreat?!
– Smagen argumenterer for førstnævnte, mens nedenstående info om ingredienserne argumenterer for sidstnævnte… 😀

Kakaonibs og raw kakaopulver:
– Indeholder mange antioxidanter og mineraler.
– hjælper med at fremme mental årvågenhed og evnen til at koncentrere sig.
– giver en følelse af lykke og opstemthed på en naturlig og sund måde.
– Indeholder store mængder magnesium, som virker muskelaflappende.

Avocado:
– Er en af vore sundeste frugter med et lavt sukkerindhold og højt indhold af sunde fedtstoffer, som sænker kolesteroltallet.
– Den er rig på umættede fedtsyrer, vitaminer og mineraler – heriblandt vitamin E, A og B.
– Den mætter godt og mindsker trangen til at småspise dagen igennem.
– Er som en maske for huden indefra.
– Indeholder og stimulerer til produktion af mange antioxidant forbindelser, herunder glutathion som beskytter mod cancer, hjertesygdomme, astma og grå stær.

Mynte:
– Er stimulerende
– fordøjelsesfremmende og modvirker luft i maven
– Virushæmmende og bakteriedræbende
– God mod menstruationssmerter

AFTER EIGHT MILKSHAKE:
(3-4 champagneglas)
– 4 dl mælk (jeg brugte sojamælk)
– bladene fra 1 bundt mynte
– 1 avocado
– 6 spsk. kakaonibs
– 1 spsk. kakao
– 8-10 dadler (de bløde i bakker – husk at fjerne stenene) 😉
– en håndfuld isterninger

Kom det hele – undtaget kakaonibs – i en blender og blend grundigt. Tilsæt derefter kakaonibs og giv det en hurtig tur mere – på den måde får du den lækreste smoothie med “knas”. 🙂

Velbekomme. 🙂

TILFØJ VARER TIL KURV:
Kakaonibs, øko
Raw kakaopulver, øko
Kakaopulver, øko


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *