Cxense Display

Bagt grød med blåbær, kanel og mandler

Du behøver ikke at tænke mere over, hvad du skal have til morgenmad… Det her er den perfekte weekendmorgenmad! 🙂

Det minder lidt om smuldretærte – og det smager virkelig lækkert.
Nyd den dejlige duft, der spreder sig i hytten, imens du lørdagshygger og venter på den dejlige start på dagen, du utvivlsomt får, når du sætter tænderne i den varme, sunde, gluten- og laktosefri “tærte”.

Er du allerede hoppet i køkkenet? 😀

Tip til de morgentravle: Den kan sagtens forberedes dagen inden, sættes på køl natten over og så bare varmes og morgenen – så er den pludselig også en super hverdagsmorgenmad. 🙂

BAGT GRØD MED BLÅBÆR, KANEL OG MANDLER:
(4-6 personer)
– 3 dl blåbær
– 3 dl havregryn
– 1 dl mandelmel (blend selv mandlerne til mel i en blender eller kaffekværn)
– 4 dl mandelmælk
– 2 æg
– 2 tsk. kanel
– 1 tsk. ren vaniljepulver
– 1 tsk. bagepulver
– 1/2 tsk. himalayasalt
– 1 dl mandler
– 1 dl græskarkerner
– 1/2 dl æblemos (eksempelvis fra Urtekram)
– 1/2 dl kokossukker
– 2 spsk. kokosolie

1. Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
2. Fordel blåbærrene i en smurt form på ca. 20×25 cm.
3. Bland havregryn, mandelmel, kanel, vaniljepulver, bagepulver og salt sammen. Drys blandingen udover blåbærrene.
4. Pisk æggene sammen med mandelmælken. Hæld blandingen over havregrynsblandingen i et jævnt lag.
5. Kom mandler, græskarkerner, æblemos, kokossukker og kokosolie i en skål. Bland det sammen med fingrene. Fordel blandingen som topping.
6. Bag grøden/tærten i ca. 45 min. Den er færdig, når væsken er opsuget og når det ligner en kage med gylden overflade.

Velbekomme. 🙂

TILFØJ VARER TIL KURV:
Bagepulver, øko
Ren vaniljepulver, øko
Kokossukker, øko
Kokosolie, øko
Himalayasalt, øko


4 kommentarer

  • Marianne Winther

    Er der en speciel grund til, at du har brugt kokos-sukker frem for fx alm. sukker? 🙂

    • Ja der er mange grunde! For det første bruger jeg aldrig raffineret sukker i mine opskrifter. Her er lidt info om kokossukker hentet fra nettet: “Kokossukker naturligt og uraffinneret, og påvirker blodsukkeret mindre end almindeligt hvidt sukker. Kokossukker indeholder en række mikronæringsstoffer som for eksempel magnesium, zink og B vitaminer. Det søder ligeså meget eller mere end almindeligt sukker, men udmærker sig ved at have en fantastisk rund og karamelagtig smag. Kokosblomstsukker påvirker blodsukkeret mindre end almindeligt sukker, det har et lavere glycemisk index og en lavere glycemisk belastning end almindeligt sukker.”

      Jeg går meget op i at have et stabilt blodsukker, så vi ikke får de her udsving, som sætter kroppen på overarbejde – eksempelvis ved at spise raffineret sukker, hvor blodsukkeret stiger voldsomt, og giver kroppen sukkerchok.
      Jeg håber. det var svar nok? 🙂

    • Hej Annette 🙂

      Tusind tak – dejligt du også synes det. 🙂

      Det ved jeg ikke, da jeg ikke har ptøvet det. Jeg opvarmer den bare hver morgen, og så kan de nemt holde sig i hvert fald en fire dage på køl. 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *