Cxense Display

Bagt grød med rabarber og mandel

Følelsen af at spise kage til morgenmad, og samtidig få en sund og dejlig start på dagen, er svær at hamle op med… Og det er præcis hvad mine forskellige opskrifter på bagt grød kan – og den her er ingen undtagelse. 🙂

Nyd den her udgave med rabarber – jeg har plukket mine i egen have, hvilket kun gør den endnu bedre – eller se mine andre varianter her:
Bagt grød med blåbær og kanel
Bagt grød med jordbær og kokos

Tip til de morgentravle: Den kan sagtens forberedes dagen inden, sættes på køl natten over og så bare varmes og morgenen – så er den pludselig også en super nem hverdagsmorgenmad. 🙂

Grøden/tærten er uden raffineret sukker, laktose og gluten.

Bagt grød med rabarber og mandel:
– 300 gram rabarber
– 1 dl sukrin
– 3 dl havregryn
– 1,5 dl mandelmel
– 1 tsk. ren vanilje
– 1 tsk. bagepulver
– 5 dl mandelmælk
– 2 æg
– 1/2 dl mandelsmør
– 1 dl mandler
– 1 dl sesamfrø
– 1/2 dl æblemos (eksempelvis fra Urtekram)
– 1/2 dl kokossukker (eller sukrin)
– 2 spsk. kokosolie

1. Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
2. Skær rabarberne i små tern og bland dem sammen med sukrin. Kom derefter blandingen i en smurt form på ca. 20×25 cm.
3. Bland havregryn, mandelmel, vaniljepulver, bagepulver og salt sammen. Drys blandingen udover rabarberblandingen.
4. Pisk æggene sammen med mandelmælk og mandelsmør. Hæld blandingen over havregrynsblandingen i et jævnt lag.
5. Kom mandler, sesamfrø, æblemos, kokossukker og kokosolie i en skål. Bland det sammen med fingrene. Fordel blandingen som topping.
6. Bag grøden/tærten i ca. 45 min. Den er færdig, når væsken er opsuget og når det ligner en kage med gylden overflade.

Velbekomme. 🙂

Det skal du bruge fra webshoppen for at lave bagt grød med rabarber og mandel…

TILFØJ VARER TIL KURV:
Fedtreduceret mandelmel, øko
Kokossukker 500 gram, øko
Bagepulver, øko
Sukrin
Mandelsmør, øko
Ren vaniljepulver, øko


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *