Cxense Display

Bananbrød

I jagten på et lækkert proteinrigt bananbrød, blev tredje gang lykkens gang.
Første gang blev det til en helt fantastisk banankage – som I selvfølgelig nok skal få opskriften på – men det var ligesom ikke dét, jeg forsøgte at lave..
Anden gang blev det til en slags bagt grød… Det behøver I ikke opskriften på. 🙂
OG endelig blev det til et lækkert, proteinrigt, glutenfrit og laktosefrit bananbrød. 

BANANBRØD:
– 4 bananer (moses med en gaffel)
– 100 gram havregryn
– 100 gram groft boghvedemel
– 100 gram groft rismel
– 4 spsk. chiafrø (lægges i blød i 1 dl vand)
– 2 dl ris- eller mandelmælk
– 3 æggehvider (1 æggehvide svarer til 3-4 spsk. flydende æggehvide)
– 50 gram sødning – jeg brugte sukrin gold
– 1 spsk. citron
– ca. 2 tsk. kanel
– ca. 1/2 tsk. kardemomme
– ca. en knivspids muskatnød
– 1/2 tsk. ren vaniljepulver
– 1 tsk. salt
– 1,5 tsk. bagepulver
– 1/2 tsk. natron
– evt. 1 spsk. kokosolie

1.Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
2. Bland først alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
3. Pisk æggehviderne stive sammen med sukrin gold i en anden skål.
4. Tilføj de mosede bananer, chiafrøene (som nu er blevet til en gelé) og resten af ingredienserne, undtaget de piskede æggehvider, til skålen med de tørre ingredienser og bland det godt sammen.
5. Vend forsigtigt de piskede æggehvider i blandingen med alle de andre ingredienser til det bliver en ensartet dej.
6. Hæld dejen i et smurt fad eller form.
7. Bag bananbrødet i ca. 50-60 min. – det afhænger af, hvor svampet du ønsker dit brød.

Tip: Jeg serverede mit bananbrød med hjemmelavet nutella og det fungerede bare så godt sammen. 🙂

 NUTELLA:
– 100 gram hasselnødder
– 250 gram bløde og saftige dadler (jeg foretrækker dem med sten – HUSK at fjerne stenene!)
– 1 tsk. ren vaniljepulver eller kornene fra en vaniljestang
– 4 spsk. kakaopulver
– 3 spsk. kokosolie
– 3 spsk. vand

1. Blend hasselnødderne til mel i en tør blender.
2. Blend resten af ingredienserne for sig.
3.Bland melet i daddel-massen
Server den lækreste Nutella!!

Velbekomme. 🙂

1 kommentar

  • mmm…hvor ser det lækkert ud….bananer er altid godt. Kunne forestille mig at dette brød også ville være virkeligt godt med lidt gedeost og friske bær til…..
    Du tænker ikke på at holde bagekursus i århus på et tidspunkt?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *