Cxense Display

Bananmuffins med peanutsmag

Lækre, svampede, gluten, laktose og sukkerfri, veganske, proteinrige, nemme bananmuffins med peanut og mørk chokolade. 🙂 Og de er også alletiders som morgenmad, kan jeg fortælle jer – jeg taler af stor erfaring. 😀

Bananmuffins med peanutsmag:
– 1 dåse butterbeans eller kikærter
– 4 små, modne bananer – 4 dl mandelmælk
– 2 dl usødet æblemos (urtekram)
– 5 dl havregryn
– 2 dl sukrin gold
– 1 dl peanutmel (fra Sukrin. Alternativt kan 1/2 dl peanutbutter bruges).
– 2 tsk. ren vanilje
– 1 spsk. Bagepulver
– evt. 100 Mørk chokolade (jeg bruger en med en kakaoprocent på 92, som er sødet med kokossukker)

1. Tænd ovnen på 180 grader.
2. Skyl butterbeans eller kikærterne.
3. Kom alle ingredienserne, undtaget chokolade, i en blender og blend grundigt.
4. Hak chokoladen og bland den i kagedejen.
5. Kom kagedejen i en muffinform beklædt med muffinpapirforme og bag dem i 35 min.

Velbekomme. 🙂

TILFØJ FØLGENDE VARER TIL KURV:
Sukrin gold
Peanutmel
Ren vaniljepulver, øko
Bagepulver, øko
Vivani chokolade 92% sødet med kokossukker


6 kommentarer

  • Jeg elsker dine veganske(uden animalske produkter) og sukkerfri opskrifter!! Tak for dem!! 🙂

    Hilsen Ina fra 9. klasse

  • Hej, jeg bagte de her muffins igår aftes, men ente med at måtte give op (jeg har nu en skål dej i køleskabet i stedet). Muffinsene ville ikke bage, og blev blot mørke på toppen og helt “rå” ellers. Den eneste ændring er at jeg har brugt stevia i stedet for sukrin gold i opskriften. Derudover har jeg brugt glutenfri havregryn, men det går jeg også ud fra at man skal nu da du skrive det er glutenfri muffins 🙂 har du en ide til hvad jeg kan gøre med min store portion dej? Er der noget jeg kan putte i som får det til at bage? Mvh Marie

    • Hej Marie

      Øv hvor træls. Altså, når der er banan i, kan de godt virke som om, de ikke er helt færdige indtil de køler ned, men jeg har ikke prøvet at lave dem med stevia, og kan kun sige, at mine altid bliver fine. 🙂

      Derudover har du ret i, at glutenfri havregryn og almindelig vil opføre sig på samme måde i opskrifter. Der er ikke gluten i havregryn, men da havregryn bliver behandlet på samme fabrikker som hvede, kan almindelige havregryn indeholde rester af gluten, hvorfor det er nødvendigt at købe glutenfri havregryn, hvis man er allergisk overfor gluten – ellers er det altså ikke nødvendigt. 🙂

      Det har jeg svært ved at sige, da jeg faktisk aldrig selv bruger stevia. Men du kan jo prøve med lidt ekstra havremel, og så lade dem køle helt ned bagefter. De skal i øvrigt være svampede – det er bananens skyld. 😉

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *