Cxense Display

Bønnespaghetti med kylling og svampe i “flødesauce”

Værsgo’ her får I endnu en opskrift med min nyopfundne proteinrige “flødesauce” (blendet hytteost). 😀

I har stemt på, hvilken pastaret, I ville have først – og det blev den her med kylling, blandede svampe, frisk persille, øko bacon og sojaristede pistacienødder.

Udover proteinerne i hytteosten, er bønnepastaen også en proteinbombe – og glutenfri i øvrigt.

I kan nu også glæde jer til den med kylling og karry, som også var med i afstemningen – og som er min personlige favorit. 😉

BØNNESPAGHETTI MED KYLLING OG SVAMPE I FLØDESAUCE:
– 1 pakke bønnespaghetti
– 250 gram blandede svampe, hakkede
– 500 gram kyllingfilet, skåret i tern
– 2 rødløg, hakket
– 3 fed hvidløg, presset
– 400 gram hytteost (minimum 4%, VIGTIGT ellers skiller det)
– 1 spsk. soja
– et lille bundt persille, hakket
– smag til med himalayasalt og godt med friskkværnet peber
– en lille håndfuld sojaristede pistacienødder (se punkt 2)
– lidt god bacon (eksempelvis den fra Hanegal)
– smagsneutral kokosolie til stegning

1. Blend hytteosten med en stavblender.
2. Rist pistacienødderne på en tør pande ved middel varme til de bliver gyldne. Tilsæt 2 spsk. soja og tag panden af blusset.
3. Kog bønnespaghettien som anvist på pakken.
4. Bag baconen ved 200 grader almindelig ovn i ca. 10 minutter.
4. Sauter rødløg og hvidløg i nogle minutter og tilsæt derefter svampe og svits dem i et par minutter.
5. Tilsæt kyllingetern og soja.
6. Efter et par minutter tilsættes persillen og derefter den blendede hytteost. Lad det simre nogle minutter og smag til med himalaysalt og friskkværnet peber. Bland det hele sammen med bønnespaghettien til sidst.

Server med bacon og sojaristede pistacienødder. 🙂

Velbekomme. 🙂

TILFØJ VARER TIL KURV:
Bønnespaghetti, øko
Himalayasalt, øko
Smagsneutral kokosolie, øko


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *