Cxense Display

Chokodrømmekage

Skal du bage en drømmekage eller en chokoladekage?! Det er et af livets helt store dilemmaer, og da der først er “Mads og Monopolet” igen på lørdag, har jeg gjort valget nemt for dig.. Hvad med at lave en blanding af begge kager! 😀

Værsgo’ – Chokodrømmekage uden mel, mælk og raffineret hvidt sukker..

CHOKODRØMMEKAGE:
– 4 æg
– 200 gram kokossukker
– 75 gram fint kokosmel
– 2 dl kokosmælk
– 50 gram kokosolie
– 30 gram kakao
– 1 tsk. ren vanilje
– 1 spsk. bagepulver

Fyld:
– 100 gram kokosolie
– 1/2 dl kokosmælk
– 150 g groft kokosmel – altså den slags som er på flødeboller.
– 75 g kokossukker
– 10 gram kakao

1. Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
2. Pisk æg og kokossukker grundigt med en elpisker.
3. Tilsæt kokosmælk og smeltet kokosolie (som skal være fingertemperatur) og pisk bland det sammen.
4. Tilsæt fint kokosmel, kakao, bagepulver og vanilje og pisk det hele sammen
5. Kom kagedejen i en smurt form og bag den i ca. 25 min. – den skal være færdigbagt (test evt. med en kniv).
6. Når kagen er ved at være færdig, opvarmes alle ingredienserne til fyldet i en gryde under omrøring.
7. Kom fyldet på kagen og bag den i yderligere 5 min. ved 225 grader.

Opbevar kagen på køl.

Velbekomme. :)

TILFØJ VARER TIL KURV:
Kokossukker, øko
Kakaopulver, øko
Fint kokosmel, øko
Groft kokosmel, øko
Raw kakaopulver, øko
Kokosolie, øko
Ren vaniljepulver, øko
Bagepulver, øko


4 kommentarer

  • Når du generelt skriver kokosmælk, mener du så kun den tynde del af mælken eller en blanding af det fede og det tynde af mælken?

    VH Gitte

  • Jeg lavede denne kage til min fødselsdag, og hvor var den et stort hit! Lige fra min kusine på 5 år, til min gamle morfar – og den var faktisk et større hit end den usunde brownie jeg også havde lavet! 🙂

    Vh Isabella

    • Hej Isabella

      Hvor er det dejligt at høre. Børn er altid de bedste dommere. ;D

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *