Cxense Display

Chokoladekage med choko-karamel topping

Jeg har en god og en dårlig nyhed… Den gode er, at jeg har udviklet en masse nye kageopskrifter på det seneste. Den dårlige er så, at jeg åbenbart ikke selv kan finde rundt i dem.
Jeg lavede en afstemning på Facebook og Instagram, om hvilken opskrift I ville have først – og i dén kom jeg til at kalde denne kage en chokobanankage. UPS!
Jeg smider som kompensation endnu en god nyhed i puljen, og lover jer hermed, at jeg udvikler en opskrift på en chokobanankage snarest. 🙂 Jeg håber, jeg er tilgivet, og at I vil nyde denne chokoladekage med choko-karamel topping så længe. Den smager nemlig skønt!

Desuden er den uden mel, mælk og raffineret sukker.

Kagen smager også dejligt uden toppingen – nogle af dem jeg serverede den for, mente faktisk den var bedre uden.

CHOKOLADEKAGE MED CHOKO-KARAMEL TOPPING:

Chokoladekage:
– 5 æg
– 200 gram kokossukker
– 100 gram kakaosmør
– 100 gram fedtreduceret mandelmel
– 40 gram kakao
– 1 tsk. ren vaniljepulver
– 1 tsk. bagepulver

Choko-karameltopping:
– 250 gram dadler (vægten er efter stenene er fjernet)
– 50 gram Vivani 92% chokolade sødet med kokossukker
– 1/2 tsk. ren vaniljepulver

1. Tænd ovnen på 160 grader.
2. Pisk æg og kokossukker grundigt og luftigt med en elspisker.
3. Smelt kakaosmør ved meget svag varme og kom det derefter i æggeblandingen. Tilsæt også kakao, vanilje og bagepulver og pisk det sammen. Tlsæt derefter mandelmelet og pisk det sammen.
4. Kom kagedejen i en smurt form og bag den i ca. 25 min.

Imens kagen er i ovnen, laves toppingen…

1. Kom dadlerne i en skål.
2. Smelt chokoladen over vandbad og hæld det derefter i skålen med dadlerne.
3. Tilsæt vaniljen og blend det hele grundigt med en stavblender.
4. Kom choko-karameltoppingen på den afkølede kage.

Velbekomme. 🙂

TILFØJ VARER TIL KURV:
Kokossukker, øko
Kakaosmør, øko
Ren vaniljepulver, øko
Kakaopulver, øko
Fedtreduceret mandelmel, øko
Bagepulver, øko


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *