Cxense Display

Citron is på vanilje cookies

Citronfromagens comeback… Nej ikke helt – denne lækre lactosefri citron-“flødeis” er lavet på basis af nødder og har en lettere tekstur end almindelig flødeis. Den smager helt fantastisk godt og er tilpas frisk, syrlig, sød og bare mega lækker.

Jeg fandt opskrifterne i bladet “Sund-forskning” og har lavet nogle rettelser, sat mit eget præg på dem og kom frem til følgende opskrifter:

 CITRON IS:

(til ca. fire personer)

– 2 dl cashewnødder
– 1½ dl mælk (jeg brugte rismælk – isen er selvfølgelig ikke lactosefri ved brug af almindelig mælk).
– 3 spsk. agavesirup
– 2 spsk. kokosolie (opskriften sagde lecitingranulat, men det havde jeg ikke og improviserede derfor med kokosolien og resultatet blev super).
– Revet skal fra en økologisk citron
– 3 spsk. citronsaft
– 2 tsk. gurkemeje

Blend alle ingredienserne godt og kom cremen i en skål eller bøtte med låg og kom den i fryseren i ca. fire timer inden servering.

VANILJE COOKIES:
– 4 store og bløde dadler ( dem i bakker — og husk at fjerne stenen).
– 3 spsk. kokosmel
– 1-2 tsk. ren vanilje
– 1 tsk. kokosolie

Mos dadlerne med en gaffel og bland resten af ingredienserne i og bland godt sammen. Rul cookie-dejen ud mellem to stykker bagpapir og udstik små runde cookies med f.eks. et glas. Frys dem ned i mindst 10 minutter inden servering, så de er faste og seje at bide i.
Server med citron-isen.

MUMS, lyder det her fra kvisten.

Velbekomme. 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *