Cxense Display

Dild hummus

Jeg følger Milking almonds på instagram og har fundet følgende opskrift på hendes blog.
Den smager så skønt og er et super alternativ til den mere traditionelle hummus.

DILD HUMMUS
– 1 dåse kikærter.
– ca. en håndfuld frisk dild
– 3 spsk. olivenolie
– 2 spsk. sesamfrø
– 1 spsk. æbleeddike
– evt. lidt frisk persille
– smag til med salt og peber

1. Hæld vandet fra kikærterne og skyld dem med kold vand.
2. Kom kikærterne i en blender eller en foodprocessor og blend.
3. Tilsæt resten af ingredienserne og blend til det har den ønskede konsistens – tilsæt evt. lidt mere olie eller vand.

Serveringsforslag:
Som dip, på brød, som tilbehør osv.
Jeg skar nogle stænger af gulerødder, rød peber, bladselleri og pastinak og dyppede dem i den friske dild hummus, mums.

Vidste du…
At kikærter er en suveræn kilde til proteiner?! Derudover har det et højt indhold af kostfibre og er fyldt med vitaminer og mineraler.

Velbekomme. 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *