Cxense Display

Figentærte

Figentærte

Figentærte

Det er blevet efterår siden sidst.. som I ved, er der sket en del her på kvisten.
Vi er kommet på plads i København og jeg har (læs; ENDELIG) haft lidt tid og overskud til at lave et par nye opskrifter.

Der er vist ingen grund til at trække tiden yderligere. I har ventet og været tålmodige længe nok – og tak for det. <3

Så værsgo’ her har I opskriften på en dejlig efterårstærte med figner.
Den indeholder hverken raffineret sukker, gluten eller laktose.
Den smager derimod virkelig dejligt – uimodståeligt dejligt, er der nogen, der mener (Læs; Elva – se photobombed billede). 😀
Elva kunne bogstavelig talt ikke kunne lade den være, og det blev ikke nemmere, da hun havde smagt den. 😀

Jeg håber, I får det på samme måde med den tydeligvis uimodståelige figentærte, når I laver den. 🙂

Det skal du bruge:

Tærtebund:

– 75 gram havremel (blend selv havregryn til mel)
– 75 gram fedtreduceret mandelmel
– 50 gramkokossukker
– 50 gram kokosolie
– 1 æg
– 1/2 tsk. ren vaniljepulver
– en knivspids himalayasalt

Tærtecreme:

– 100 gram kokosolie
– 100 gram mandler
– 100 gram kokossukker
– 2 æg
– 1/2 tsk. ren vaniljepulver

Topping:

– 6 figner
– saften fra en appelsin
– 1 tsk. kanel

Sådan gør du:

1. Tænd ovnen på 175 grader.
2. Skær fignerne i kvarte og læg dem i appelsinsaft blandet med kanel.
3. Bland alle de tørre ingredienser til tærtebunden sammen i en skål. Tilsæt derefter smeltet (ikke varm) kokosolie og æg og saml tærtedejen. Tryk tærtedejen ud i en smurt tærteform.
3. Smelt også kokosolien til tærtecremen, blend mandlerne fint til de begynder at afgive olie og bland derefter alle ingredienserne til tærtecremen sammen i en skål. Fordel tærtecremen over tærtebunden.
4. Tag fignerne op af appelsinsaften og fordel dem på tærtecremen.
5. Bag tærten i ca. 45 minutter.

Serveringsforslag: Server den evt. med en klat skyr blandet med ren vanilje og lidt sirup.

Velbekomme. 🙂


2 kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *