Cxense Display

Forårs quinoasalat med feta, æble og dild

Min søster – og gæsteblogger her på Kvisten – Cille er flyttet til Berlin i et halvt år Byen og foråret har inspireret hende til denne lækre salat.
Nå, Cille mener i forvejen, at jeg snakker for meget, så nu giver jeg ordet til hende…

Jeg elsker denne salat for dens høje indhold af proteiner, det syrlige fra æblet og det søde fra rosinerne, friskhed fra æblecidereddiken og den cremede smag fra mayonnaisen. Jeg laver typisk en stor portion til aftensmad og tager resten med i skole til frokost dagen efter.

Salaten kan sagtens nydes alene, men den passer også rigtig godt til hurtigstegt lys fisk.

FORÅRS QUINOASALAT MED FETA, ÆBLE OG DILD:
(til 2 personer)

Salat:
– 3-4 dl quinoa
– 1 æble
– 2 håndfulde spinat
– ½ rødløg
– et par forårsløg
– 1 dl rosiner
– en smule ægte græsk feta

Dressing:
– 1 spsk. sennep
– 2. spsk. økologisk mayonnaise
– 1 bundt dild
– 1 spsk. Æblecidereddike
– salt + peber

1. Sæt quinoaen til at koge efter anvisning på pakken (husk at skylle dem inden).
2. Bland ingredienserne til dressingen i en mellemstor skål.
3. Snit æblet, spinat, forårsløg og rødlåg i små stykker og bland det med dressingen + rosinerne.
4. Lad quinoaen afkøle lidt inden, du blander den med resten af salaten.
5. Drys græsk feta over.

Velbekomme ☺


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *