Cxense Display

Fuldkornstærte med kartofler, spinat, svampe og hytteost

 

Inspireret af Sanne Venlov fra Aarstiderne, som besøgte Go’morgen Danmark i sidste uge, har jeg lavet denne lækre tærte, som allerede er blevet en fast del af madsortimentet her på Kvisten. Især akkompagneret af “Verdens bedste pesto”.

FULDKORNSTÆRTE MED NYE, DANSKE KARTOFLER, SPINAT, SVAMPE OG HYTTEOST:

FULDKORNSBUND:
– 200 gram mel (jeg brugte 50 gram rugmel, 100 gram fuldkornsspeltmel og 50 gram grahamsmel).
– 1 dl olivenolie
– 1 æg
– 1/2 tsk. himalayasalt
– evt. 1-2 spsk. vand

1. Ælt det hele godt sammen.
2. Rul dejen ud så den passer til tærtefadet og beklæd det med dejen.
3. Bag tærtebunden ved 200 grader i 15 min.

FYLD:
– 300 gram nye, danske kartofler
– 250 gram spinat
– 100 gram brune champignon
– 1 løg
– 2 fed hvidløg
– 2,5 dl hytteost (evt. Karolines Køkken “hytteost med 4 slags løg”)
– 4 æg
– 3 tomater
– smag til med kryddersalt, peber pg chiliflager (Urtekram).
– evt. lidt god parmesan til topping

1. Skyl kartoflerne, og skær dem over en gang eller to. Kom dem, kryddersalt, friskkværnet peber og lidt olivenolie i en plastikpose og ryst det godt sammen. Fordel kartoflerne på en beklædt bageplade og bag dem ved 200 grader i ca. 30 min.
2. Pres hvidløg og hak løg, svampe og spinat groft.
3. Steg løg og hvidløg i et par minutter, tilsæt derefter svampe og spinat. Når spinaten er faldet sammen, krydres der med salt, peber og chiliflager.
4. Pisk æg og hytteost sammen. Bland derefter spinat/svampe-blandingen og kartofler deri, og hæld det derefter i den forbagte tærtebund.
5. Skær tomaterne i skiver og læg dem ud over tærten.
6. Bag tærten ved 200 grader til æggemassen har sat sig – ca. 15 min.
Riv evt. lidt god ost udover tærten 5-10 min. før den er færdigbagt.

Server evt. med “Verdens bedste pesto”.

VERDENS BEDSTE PESTO:
– Et bundt økologisk basilikum
– Et bundt økologisk persille
– 2 dl god olivenolie
– 3 fed hvidløg
– 75 gram pinjekerner
– 75 gram god parmesan ost
– 1/2 spsk. honning
– 1/2 spsk. citronsaft
– ca. 1/2 tsk. salt
– lidt friskkværnet peber

1. Rist pinjekernerne på en tør pande til de tager farve.
2. Vask krydderurterne og brug alle bladene.
3. Bland det hele sammen i en blender og blend (eller en foodprocessor, hvis man har sådan én – kommer an på, hvilken konsistens, man ønsker).

Velbekomme. 🙂


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *