Cxense Display

I guess Bangkok has it now

Man skulle tro vores uheld var opbrugt…Tak til alle jer der har skrevet søde kommentarer og beskeder om at det hele kun kunne gå fremad efter vores lidt kaotiske start på turen.
-Det skulle man også tro, ja.I går aftes var vi inde og prøve en ny attraktion i Bangkok som hedder Escape Hunt. Kort fortalt går det ud på, at man bliver låst inde i et rum, som også er et gerningssted, hvorefter man har en time til at opklare et mord og slippe ud.
Det var virkelig sjovt og der gik total Sherlock Holmes i os.
Mordet opklarede vi blot syv sekunder før tid, men mysteriet om min, nu forsvundne, iPhone, har vi ikke været i stand til at opklare.
Jeg har mistet min iPhone og den er umiddelbar umulig at opspore – “I guess Bangkok has it now”.

Heldigvis har vi både overlevet en stor demonstration og undgået at blive kørt ned.
Jeg kom til at træde en smule uagtsomt ud på en gade i meget trafikerede Bangkok. Kasper greb min arm og gav mig noget af en reprimande, som dog faldt lidt til jorden, da han helt alvorligt sagde “hvad hvis du døde lige for ørerne af mig”..

Ved ankomsten til Bangkok valgte vi at tage til Khaosan Road, da vi var overbeviste om, at det ville være et sikkert sted uden ballade og demonstrationer.
Vi er stoppet med at lytte til os selv…
– En demonstration med omkring 300.000 mennesker fandt sted kun 100 meter for enden af gaden. Heldigvis var det en fredelig én af slagsen, som mest af alt mindede om stemningen på en festival, og vi kunne uden problemer krydse gaden, for at komme til restauranten med Bangkoks, efter sigende, bedste pad thai – vi vil gå langt for god mad og pad thai’en levede op til rygtet.

Vi kæmper lidt med jetlag og har problemer med at sove om natten – mit forsøg på opklaringen af den forsvundne iPhone, holdt mig også vågen det meste af i nat.

Men derudover har vi det godt. 🙂

lige nu slapper vi af ved poolen, inden vi vil ud og spise en lækker frokost.
I aften tager vi nattoget til Chiang Mai, hvor vi satser på at finde lidt held.

Jeg håber I alle har det skønt derhjemme.

Kæmpe fælleskram fra Steph.

P.S. Kasper siger hej.

🙂


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *