Cxense Display

Hindbærsnitter

Hindbærsnitter

GLÆDELIG JUL ALLESAMMEN! 😀

Min julegave til jer er selvfølgelig opskriften de længe ventede – og absurd lækre – hindbærsnitter.

De fantastiske hindbærsnitter uden hvidt raffineret sukker, gluten og laktose, har i løbet af året været med på mine bagekurser, hvor de har været et kæmpe hit, og selvom der er rigtig (RIGTIG) mange af jer, der har spurgt efter opskriften, har jeg holdt den hemmelig… Indtil nu.

Jeg vil faktisk kalde dem verdens bedste hindbærsnitter! Jeg har i hvert fald aldrig smagt en bedre snitte.
De er sprøde og helt som en hindbærsnitte skal være – men med mere gods og smag. Helt perfekte! 🙂

Hindbærsnitter:

Bunde:
– 150 gram havremel (blend selv havregryn i en blender – gerne grovvalsede, der er flere fibre i)
– 50 gram fedtreduceret mandelmel
– 2 æg (gem en æggehvide fra et af æggene til glasuren)
– 100 gram kokosolie (evt. smagsneutral)
– 75 gram kokossukker
– 2 tsk. ren vaniljepulver
– 1 tsk. bagepulver

Fyld:
– sukkerfri hindbærmarmelade (sødet med æblemost) eller hjemmelavet hindbærmarmelade

Glasur:
– ca. 6 spks. sukrin melis
– ca. 1 æggehvide

1. Kom æg, kokossukker og vanilje i en skål og pisk det grundigt med en elpisker.
2. Tilsæt smeltet kokosolie og pisk det sammen.
3. Tilsæt derefter bagepulver, havremel og mandelmel og pisk det sammen.
4. Stil kagedejen på køl i minimum en time. Rul derefter kagedejen ud med en kagerulle mellem to stykker bagepapir. Bundene skal være ca. 1/2 cm tykke. Brug en rund form, en lille skål, glas eller lignende – i den størrelse du ønsker – til at trykke bundene ud (eller skær dem i firkanter med en pizzaskærer). Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bland overskydende dej sammen og gentag processen til al dejen er brugt.
5. Tænd ovnen på 160 grader.
6. Bag bundene i ca. 15-20 min. til de er gyldne. Fjern dem fra den varme bageplade til en bagerist, hvor de kan få luft og køle ned, så de bliver sprøde i stedet for våde og bløde.
7. Smør bundene med hindbærmarmelade og læg derefter to bunde sammen.
8. Pisk sukrin melis og æggehviden sammen med en ske (brug lidt æggehvide af gangen, så du får den rette konsistens). Kom glasuren på de afkølede hindbærsnitter.

Velbekomme. 🙂

TILFØJ VARER TIL KURV:
Fedtreduceret mandemel, øko
Kokosolie, øko
Kokossukker 500 gram, øko
Ren vaniljepulver, øko
Bagepulver, øko
Hindbærmarmelade, øko (uden tilsat sukker)
Sukrin melis


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *