Cxense Display

Hjemmebagte grove pølsebrød med oksekødspølser, chilimayo, æble og ruccola

I mandags fik vi et sundere alternativ til almindelige hotdogs, som jeg blev inspireret til at lave af bloggen ”Twin Foods”.
Jeg brugte oksekødspølser fra Løgismose og bagte selv nogle lækre grove pølsebrød og det var super lækkert og nemt.
Detaljen med æble skiver på ”hotteren” var i øvrigt ret lækker, synes jeg. 🙂Hotdogs:- Rødløg
– Syltede agurker
– Chili mayo – jeg lavede den med en hurtig blanding af mayonnaise, chilisauce, paprika, lidt citron, sennep, salt og peber.
– Ketchup (evt. hjemmelavet – se opskrift under “Tilbehør”.
– Sennep
– Rucola
– Gode pølser – denne gang brugte jeg oksekødspølser fra Løgismose
– Æble I tynde skiver

Grove pølsebrød:
– 50 gram gær
– ½ dl olivenolie
– 2-3 tsk. salt
– 1 æg
– 2 spsk. honning
– ½ liter mælk – jeg brugte rismælk.
– 200 gram skyr
– 300 gram fuldkornsmel (jeg brugte rugmel, grahamsmel og fuldkorns speltmel).
– Ca. 450-500 gram hvedemel1. Opløs gæren i lunken mælk
2. Rør derefter salt, honning, olie, skyr og æg i også.
3. Tilsæt fuldkornsmelet
4. Tilsæt hvedemelet lidt af gangen.
5. Dejen bliver ret klistret og behøver derfor ikke den store æltning.
6. Dejen stilles til hævning i 1-2 timer
7. Bag pølsebrødene ved 230 grader i ca. 15 min.

Velbekomme. 🙂

1 kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *