Cxense Display

Hjerteligt velkommen til Caymanøerne?

Jeg er vild med amerikanere!
Jeg er vild med, at de taler til hinanden og blander sig i hinanden. Det er som om, de har glemt at lære at være generte og tilbageholdende. Hvis de har lyst til at synge, så synger de. Og hvis de møder ens blik imens, får man et “Do you like my singing, honey” kastet lige i ansigtet.
Og ja det kunne jeg – altså lide hendes sang. Ikke fordi hun sang godt – for det gjorde hun virkelig ikke – men fordi hun var ligeglad med, hvad jeg og andre tænkte.
Jeg mener, at man er hovedperson i sit eget liv, og at man i bund og grund ikke skal gå og tænke så meget over, hvad andre mener og tænker. De er jo hovedpersoner i deres respektive liv, og har travlt med at udfylde den rolle til fulde.
Jeg kender en del, som er bange for at gøre noget pinligt og blive gjort til grin, men jeg tror at størstedelen af mennesker, tænker de ting, man måske tror, de gør. Jeg tror, det værste der, som oftes, kan ske, er, at man bliver en tilfældig statist i deres liv, der fik dem til at tænke “godt det ikke var MIG”.

Når vi nu alligevel er i gang med at generalisere, så ville nogen måske mene, at amerikanere er overfladiske – og bevares – nogle gange er de måske lidt for meget. Men i Danmark er vi for lidt!
Hellere et “hej” for meget end et for lidt efter min smag. Og hvis der så smutter et lettere malplaceret “honey” med i farten, så fint med mig!
Jeg synes ikke, vi skal være så berøringsangste.

Det var Kasper og jeg i hvert fald ikke i New York… Udover at kysse på alle gadehjørner (vi skulle jo kompensere for en uges mangel af kys, for min veninde har engang fortalt mig, at man skal kysse med sin kæreste hver dag, hvis man vil have et godt forhold – og også her gælder reglen “hellere et for meget end et for lidt”) – nå men udover dét, så vi også politi på hvert eneste gadehjørne. Bogstaveligt talt.
Vi fandt ud ad, at det var fordi mere end 25.000 newyorkere demonstrerede mod at politiet bruger vold efter den seneste hændelse, hvor en hvid betjent ikke blev tiltalt for at have taget halsgreb på en sort mand under en anholdelse. Manden døde kort tid efter.
Over 25.000 mennesker gik igår gennem New Yorks gader, for at belyse dén og lignende situationer. (Se en video derfra i forrige opslag på Facebook).

Efter vi havde set Ground Zero og 9/11 museum, som var en ubegribelig oplevelse, jeg ikke engang vil forsøge at sætte ord på – for når jeg ikke kan forstå det, kan jeg umuligt beskrive det – havnede vi lige midt i demonstrationerne. Det var intenst, men fredeligt. Se videoen

På flyet mod Caymanøerne undrede Kasper sig over, hvorfor der ikke sejler passagerskibe mellem de caribiske øer. Jeg svarede med, hvad jeg på daværende tidspunkt anså som et kvalificeret, bud om, at det kunne være på grund af pirater.
Kasper kom tilbage på min, åbenbart, helt tydelige dumhed med “Ja skat, det er helt sikkert på grund af Jack Sparrow”.

Efter fire timer, var vi fremme på den lækreste lille ø, men vi måtte lægge en slagplan, for at være sikre på, at blive lukket ind. Vi havde booket et værelse gennem Airbnb, som er en hjemmeside, hvor privatpersoner udlejer værelser og lejligheder over hele verden.
Det finder vi så først ud af, er ulovligt på Cayman, efter vi har booket og betalt et værelse.
Hende vi skulle bo ved, havde sendt en lang, udførlig mail om, hvad vi skulle sige i lufthavnen. I korte træk stod der, at vi skulle sige, vi havde booket et hotel, som hun havde skrevet navnet på, og til taxamanden skulle vi sige, vi først lige skulle mødes med en ven på en café.
Planen var så at vi fra caféen og den fiktive ven, kunne gå til den adresse, vi havde booket.
Sådan gik det ikke helt…
Jeg lyver yderst sjælden, både fordi jeg går ind for ærlighed på godt og ondt, men også fordi jeg er elendig til det. Så da damen ved ankomstskranken begyndte at stille os spørgsmål, gik det helt galt.
Hun bad om at se noget dokumentation på det hotel, vi sagde, vi havde booket. Det kunne vi af gode grunde ikke vise hende, og dér gik jeg i panik. Jeg blandede tingene sammen, og fuckede helt op. Jeg fik sagt til hende i stedet for taxachaufføren, at vi skulle mødes med en ven, og da hun spurgte, hvor vi kendte vennen fra, svarede Kasper og jeg helt forskelligt.
Det var virkelige som et rigtigt dårligt afsnit af de der lufthavns serier, hvor man sidder og griner af staklen, som kommer på dybere og dybere vand.
Vi var kommet helt derud, hvor vi ikke kunne bunde og damen hoppede ikke på vores historier.
Vi blev derfor sendt videre til turistkontoret tre meter derfra, hvor vi fik besked på at booke et hotel med det samme.
Kasper, som på det her tidspunkt havde taget patent på at føre ordet, multitaskede på bedste vis, da han både havde en samtale på engelsk med turistdamen og skældte mig ud på dansk.
Men jeg nægtede at acceptere situationen (og nederlaget overfor Kasper), så da Kasper ringede til et hotel, så jeg mit snit til at redde os ud af problemerne. Det viste sig, at hun var på vores hold. Så da den sure dame ved ankomstskranken kiggede væk, lænede hun sig mod mig og hviskede, at vi ikke skulle give dem vores betalingsoplysninger, og at jeg skulle sige det videre til Kasper på dansk.

Så manglede vi bare endnu et meget ubehageligt miniforhør, hvor de samtidig gennemrodede vores tasker. Hele oplevelsen var så bizar, fordi folkene på Cayman er enormt høflige. Imens de behandlede os som storkriminelle, smilede de stort og bød os hjerteligt velkomne til deres fantastiske ø… Som de bare lige skulle finde ud af, om de egentligt ville lukke os ind på.

Endnu engang lykkedes det hele i sidste ende, selvom det så sort ud. Mon jeg nogensinde bliver klogere?!

for 33 minutter siden


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *