Cxense Display

Kakaovafler

kakaovafler

Kakaovafler

Har du prøvet mine “Klassiske vafler?

De her kakaovafler er en ny og meget lækker choko-agtig udgave af dem, som i øvrigt også er uden raffineret sukker, gluten og laktose (hvis du ikke bruger komælk, naturligvis).

Vi får dem ofte som morgenmad, da de er fyldt med gode, næringsrige ingredienser, og alle her på kvisten – store som små – er vilde med dem. 🙂

Som I måske ved, kører vi efter BLW principperne (læs mere om det HER) med vores børn, og her er de også super velegnede, da de er nemme at spise – selv for en på 6 måneder. Baldur guffer dem i hvert fald i sig. 😀

Jeg har tilføjet det lille vidunderfrø chiafrø, som er en god kilde til omega-3 fedtsyrer.

Jeg har også tilføjet rå kakao, som indeholder vigtige vitaminer, mineraler og antioxidanter

Sidst men ikke mindst har jeg tilføjet lucuma, som er en superfood fyldt med antioxidanter, vitamin B, mineraler og fibre. Lucuma et lavt glykæmisk index og kan hjælpe med at stabilisere blodsukkeret.
En undersøgelse foretaget af Rutgers University fandt desuden ud af, at lucuma ekstrakt havde en antiinflammatorisk virkning på sårheling og hudens aldring.

Kakaovafler:

Det skal du bruge:

(ca. 7 store vafler – altså hvad der kan være i et vaffeljern)

– 7 dl havregryn (gerne grovvalsede – der er flere fibre i)
– 4 små bananer eller tre store.
– 4 æg
– 6 dl valgfri mælk (jeg bruger rismælk)
– 1,5 dl kakao
– 1/2 dl kokosolie
– 1/2 dl chiafrø
– 1/2 tsk. himalayasalt
– evt. 1/2 dl lucuma pulver
– evt. 2 spsk. valgfri sødning (kokossukker, sukrin eller lignende – hvis en mere sød vaffel ønskes)

Sådan gør du:

1. Kom alle ingredienserne i en blender og blend grundigt.
2. Bag dem i et vaffeljern. Kom lidt kokosolie på pladerne inden dejen kommes i.

Serveringsforslag:

Server med din favorit topping. 🙂

Jeg kan godt lide dem med kokossirup fra Unikfood (den er vildt god), bananer og en klat skyr blandet med ren vaniljepulver, peanutbutter og kokossirup.

Velbekomme. 🙂

OBS: Husk at vælg glutenfri havregryn, hvis du er allergisk overfor gluten, da almindelig havregryn kan indeholde spor af gluten fra fabrikken de er behandlet på.


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *