Cxense Display

Kanelsnegle

Her er min nye yndlings morgenmad… Og nogle gange snack, frokost og aftensmad. 😀
De er simpelthen så gode, og jeg har dem altid i fryseren, så jeg lige kan snuppe en nem, hurtig og sund morgenmad på farten. Egentlig kan man jo kalde de sunde kanelsnegle en havregrød på et højere og helt nyt niveau! 😀

De sunde kanelsnegle er veganske, fri for sukker, laktose og gluten (husk at vælge glutenfri havregryn for en sikkerhedsskyld, hvis du ikke ønsker eller tåler gluten).

Kanelsnegle:
(otte stk.)
– 8 dl havremel (blend selv havregryn – mængden er efter de er blendede, da havremel fylder mindre end havregryn)
– 4 bananer
– 1  dl kokosolie – evt. smagsneutal (for en mere kalorielet udgave kan kokosolie erstattes helt eller delvis med æblemos)
– 2 tsk. bagepulver
– 1 tsk. himalayasalt
– evt. 1 tsk. ren vanilje

Fyld:
– 24 dadler (de bløde, saftige som er i bakker i frugt og grønt afdelingerne – HUSK at fjerne stenene)
– 4 tsk. kanel
– 1 dl vand

1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
2. Bland de tørre ingredienser sammen.
3. Blend bananerne og kokosolien med en stavblender eller mos det sammen med en gaffel. Bland det derefter i de tørre ingredienser. Bland/ælt det sammen som en dej. Lad dejen stå og hvile, imens du laver fyldet, da havremel suger en del væske, og dejen derfor vil samle sig efter nogle minutter.
4. Kom dadlerne, kanel og vand i en skål og blend det med en stavblender (eller mos det med en gaffel)
5. Dejen rulle ud med en kagerulle mellem to stykker bagepapir, så den passer med et ark bagepapir.
6. Fordel fyldet på dejen og rul derefter fra den ene ende til den anden. Skær rullen ud i 8 stykker og tryk dem derefter flade som snegle.
7. Bag dem i 10 min. (Kanelsneglene ændrer ikke udseende og vil altså bare blive tørre, hvis man bager dem i længere tid).

De er helt klart bedst, når de er friskbagte. Jeg fryser dem derfor ofte ned, INDEN jeg bager dem, så det altid er varme, lækre og lige fra ovnen, når jeg spiser dem. Hvis de bages fra frost, skal de have ca. 12 minutter ved 200 grader varmluft.

Velbekomme. 🙂

TILFØJ VARER TIL KURV:
Ren vaniljepulver, øko
Kokosolie, øko
Himalayasalt, øko
Smagsneutral kokosolie, øko
Bagepulver, øko


14 kommentarer

  • Pingback: Spis dig i form til MTB - 3 gode råd + gratis kostplan
  • Det ser utrolig lære ud! Jeg kan bare ikke fordragen smagen af banan overhovedet, men er smagen meget tydelig? 🙂

  • Jeg lavede dine kanelsnegle til morgenmad igår…
    og de smager jo lige så godt som dem, der er proppet med alt det, jeg gerne holder mig fra: sukker, hvidt mel, æg….de blev ikke så flotte som dine – men pyt. Det bliver de måske næste gang 😉
    Jeg frygtede lidt at smagen af banan ville skære igennem….men det gør den slet ikke!

    • Hej Ina
      Dejligt at høre, at du også er blevet vild med kanelsneglene. 🙂 Det er altså heller ikke hver gang mine bliver lige kønne – men det smager de heldigvis ikke mindre godt af. 😀

  • Hej med dig. Lækre opskrifter, man bliver jo helt afhængig. Men ved du godt at havregryn ikke er glutenfri? jeg er gluten allergiker og har byttet dine havregryn ud med fuldkornsrismel. 🙂

    • Hej Cicilia 🙂
      Dejligt at høre! 🙂
      Jo, havregryn er skam glutenfri – men de bliver behandler på fabrikker, hvor de kan komme i kontakt med produkter med gluten. Derfor kan man som glutenallergiker med fordel købe dem der hedder “glutenfri havregryn”, men der er som udgangspunkt IKKE gluten i havregryn, selvom der er mange der tror det – og det nyder producenterne godt af.

  • når man nu vælger at lave dem uden gluten og fedt stof. kan man gå NED I VÆGT. eller hvordan 🙂

    • Hej Sabine

      Vil du uddybe dit spørgsmål lidt? Jeg er ikke sikker på, jeg helt forstår.. 🙂

  • SUPER lækre kanelsnegle! 🙂 De er rigtig lækre! Min mor har glutenallergi så det er dejligt endelig at finde en god opskrift på noget lækkert, glutenfrit og sukkerfrit! 😀

  • Øv! Dejen til min portion faldt fuldstændig fra hinanden. Jeg kunne slet ikke rulle den ud og kunne overhovedet ikke rulle den sammen med fyldet.
    Hvordan får du den rullet ud og sammen uden at den knækker?

    • Øv! Det er lidt en balance at få dejen til hverken at blive for tør eller for våd – det afhænger jo af størrelsen på bananer osv. Jeg plejer at gå efter, at dejen skal være så våd, at jeg kun lige præcis kan rulle den. Hvis den bliver for tør, kan du tilsætte lidt ekstra æblemos eller kokosolie.

      Jeg håber, det lykkes næste gang. 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *