Cxense Display

Klodsethed og den forsvundne Iphone

Kasper har en teori om, at jeg aldrig lærer af min klodsethed, da tingene næsten altid lykkes for mig i sidste ende.
Jeg har en teori om, at det simpelthen ligger i mine gener. Alle der kender min mor og nogle af mine søskende, vil give mig ret.

Vi skulle rejse med nattoget til Chiang Mai torsdag aften, og som dagen skred frem, blev håbet om, at den forsvundne iPhone ville dukke op, ringere og ringere. Da vi checkede ud fra vores hotel og dermed også vores wifi, ville jeg lige tjekke min mail for 117 og sidste gang…
“Dear Stephanie, we have found it.”
YES, Escape Hunt, som vi havde besøgt dagen forinden, havde fundet den.
Efter at have hentet den nu genfundne iPhone i den anden ende af Bangkok, slog vi nogle timer ihjel i et kæmpe stort shoppingcenter, hvor hver enkelte etage er lavet som forskellige storbyer i verden. Vi vandrede rundt i Paris, Istanbul og Tokyo, indtil det blev tid til at finde hen til banegården.
Vi var sent ude med pladsbestillingen til nattoget og kunne derfor kun få sovepladser i hver sin ende af kupeen.
Vi kæmpede en brag kamp for at bytte os tættere på hinanden, men da vi kun kunne tilbyde en overkøje i byt, var det en umulig kamp.
– Overkøjen er nemlig mindre, mere ustabil, mere lys, koldere og bare mere nederen end underkøjen.
Derudover føltes toget som en fryser, da thaierne har et helt absurd forhold til aircondition.
Jeg måtte pakke mig ind i fire overdele og to par leggings, for bare at få varmen nogenlunde.

Vi endte alligvel med at have den hyggeligste togtur, da vi, som to forelskede teenagere, blev ved med at snige os ned til hinanden og gemme os i køjerne, med sandwich, kortspil og et utal af undertrykte grineflip.

Den rutinerede “backpacker” – altså jeg, blev vækket af mindre rutinerede og træt Kasper, efter at have sovet i 9 timer i ellers ret larmende og meget bumlende tog, som i øvrigt forholdsvis ofte er kørt af sporet.

Thaierne har et yderst afslappet forhold til tid, og togturen som skulle have varet 14 timer, endte med at vare 16 timer.
“Thai-tider”, er blevet et begreb vi planlægger vores tid efter.

Vi har nu været i Chiang Mai i fire dage og vi er vilde med det.
– Mere om Chiang Mai næste gang…

HVAD VI IKKE SAVNER VED BANGKOK:

1. Den voldsomme trafik. – 33 mennesker mister i gennemsnit livet i Bangkoks trafik om dagen.

2. Kender I det med at nogen smider iskold vand på én på en varm sommerdag?!
Samme chok og kulde oplever man hver eneste gang man træder ind i en taxa, butik eller noget hvilket som helst andet indendørs i Bangkok.

4. Forureningen – ligesom vi har vejroverblik, har thaierne et overblik og en skala over forureningen i Bangkok fra dag til dag.

5. Den ambivalente følelse af det ene øjeblik at tænke “uhmm en dejlig duft af mad”, for sekundet efter at udbryde “fuck, her stinker af lort”.

“Det er til gengæld mega nice, at kunne gå lige ved siden af dig og prutte, uden du opdager det” – Kasper Fisker.

Vi håber alle kom godt igennem Bodil og har det godt.

Kram fra Chiang Mai.


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *