Cxense Display

Linsesalat og fyldt svinemørbrad med svampe, seranoskinke og med et twist af lakrids

Mad som min mor laver det… 🙂 Jeg spiste hos min mor i dag, som altid laver mega god mad, då her får I hendes opskrift på:

Linsesalat og fyldt svinemørbrad med svampe, seranoskinke og med et twist af lakrids:

– En svinemørbrad
– En pakke seranoskinke
– 1 bakke svampe
– Lidt lakridspulver (jeg brugte den fra Johan Bülow)
– Lidt cayennepeber
– Lidt røget paprika
– Salt og peber

– 350 gram grønne linser
– 1 grøntsagsbouillon
– 2 bundter forårsløg
– 1 rød peber
– 1 gul peber
– 4 tomater
– Frisk persille
– fetaost

Fyld til mørbraden:
Svits svampene i olie – tilsæt lakridspulver, cayennepeber, røget paprika og salt og peber. Tag det af, når det er brunet godt – sæt det til side og lad det afkøle lidt.

Skær den afpudsede mørbrad op og put svampefyldet i (den svampekompot der bliver i overskud gemmes til salaten).
Oven på svampene lægges seranoskinken.
Herefter rulles mørbraden sammen og snøres sammen med kødsnor, så fyldet bliver hvor det skal.
Bag mørbraden ved 180 grader varmluft eller 200 grader almindelig ovn i ca. 20 min.
Kødet hviler ca. 5 minutter før udskæring, så fyldet lige sætter sig.

Lun eller kold linsesalat:
(4 personer)

De grønne linser skylles og kommes derefter i en gryde med vand, en grøntsagsbouillon og salt og koges i ca. 15 min.
Linserne kommes i en salatskål, varme eller kolde.

Forårsløgene og peberfrugterne skæres og svitses derefter i wok eller på pande i lidt olie og drysses med salt. Vendes i 2 min., tages af og puttes i salatskål varm eller kold.

Til sidst tilsættes salaten tomatbåde, persille og cremet fetaost stykker efter behov.

Vi fik hjemmebagte knækbrød til – se opskriften under “Hjemmebag”.

Velbekomme. 🙂


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *