Cxense Display

Om mig

Hej skønne mennesker
Jeg vil lige, for god ordens skyld, fortælle lidt mere om mig selv og ideen med “Køkkenet på Kvisten”…

Jeg har jeg ikke facit på ”det sunde liv” – og jeg mener i øvrigt heller ikke, at der kun findes et – men jeg synes, man skal lytte til sin krop. Det lyder måske banalt, men den fortæller os faktisk ret meget, hvis vi gider mærke efter.

Vi lever i et samfund, hvor man dagligt, i alle henseender, skal tage stilling til
tusindvis af ting. Deriblandt kan man blive konfronteret med spørgsmål og
holdninger til sundhed, kost, motion, livsglæde og hvordan især sidstnævnte, efter min mening, kan komme sig til udtryk i hverdagen, gennem holdninger til de førstnævnte. Jeg siger ikke min måde at leve på, er den rigtige, men det er en måde, som fungerer for mig. Jeg er aldrig på kur – jeg tror ikke på konceptet! Jeg er til gengæld mad-entusiast, mad-nørd, eller måske endda, til tider, fanatiker, om man vil. Jeg læser massevis af bøger, artikler, undersøgelser, udtalelser etc. og tager de ting til mig, som giver mening for mig. Så på den måde, kan man, hvis man ønsker det, følge “Køkkenet på Kvisten” og blive inspireret af mig og mine holdninger, undersøgelser, opskrifter osv., men samtidig spare en masse tid på alt “forarbejdet”.

Min facebookside, instagramprofil og denne hjemmeside tager udgangspunkt i at jeg ikke låser mig fast på koncepter, men tager og plukker fra det, der giver mening for mig. Til gengæld, kan man være sikker på, at jeg undersøger tingene til bunds, har en naturlig interesse, en passion og en drivkraft, der gør, at  jeg faktisk slet ikke kan lade være. Jeg deler ud af resultaterne af mine undersøgelser, opskrifter jeg udvikler og min holdning til mad, kvalitet, sundhed osv., efter min bedste opfattelse.

Det er vigtigt for mig at slå fast, at der også skal være plads til undtagelser, i form af chokolade, kage, etc., da dette er med til at skabe livsglæde og mentalt velvære. Her ønsker jeg bare, at ”synde” med ting, der er gode for min krop og giver den næring, i stedet for at proppe mig med tomme kalorier, man fx finder i hvidt brød, flødeskumskager o.l.. Mine opskrifter skal derfor ikke ses som værende slanke-opskrifter, men derimod som livsstils-opskrifter – opskrifter på lækkerier, der nærer OG smager skønt!
Køkkenet på Kvisten er ment som en kilde til inspiration – ikke svaret på livets store spørgsmål.

Tak fordi I følger med. <3