Cxense Display

One night in Bangkok

Hvad kan man lave på 24 timer i Thailands hovedstad Bangkok?
Det korte svar er alt.
Vi mødtes med Anja, som vi første gang mødte på flyet fra Danmark.
Vi havde en sjov aften, hvor Bangkok viste sit sande jeg på både godt og ondt.

Bangkok er det sted i verden, jeg har besøgt, som lader mig stå tilbage med flest ambivalente følelser. For mig er en ti minutters gåtur gennem gaderne som en vild rutschebanetur gennem alle sanser og et væld af indtryk.
Jeg bliver så ked af at være vidne til nogle menneskers sørgelige skæbner. Vi så mennesker med manglende kropsdele, der tiggede vestens folk om penge. Vi passerede hjemløse piger – som blot selv var børn – der sov på gaden med deres spædbørn i armene. Vi mødte små børn, som helt tydeligt, var oplært i at tigge i en alder, hvor de kun burde lege.
Det gjorde ondt i hjertet at vende det blinde øje til, og jeg fik lyst til at redde hele verden.
Men hvor hyklerisk har man egentlig lov at være?
– Samme aften var vi på lækker italiensk restaurant, drak god rødvin og gik glade gennem “Soi Cowboy” (gade med strip, ladyboys og diverse bizarre shows).
Vi så letpåklædte, dansende piger, som helt tydeligt dagdrømte sig væk til et bedre sted.
Disse steder eksisterer jo i bedste velgående på grund af blandt andre mig.

Vi gik hurtigt videre, og fik trods alt en noget bedre oplevelse på den anden side af gaden. Her findes et lille sted, hvor pigerne har større fødder og bryster, dybere stemmer og langt mere glæde i øjnene. Nåå ja, og så har de alle en pik.
“Pigerne” gik fuldstændig amok, og viste tydelige tegn på oprigtig arbejdsglæde. På et tidspunkt blev en ladyboy, som i øvrigt lignede Christiane Schaumburg-Müller på en prik, så grebet af stemningen at hun mere eller mindre ufrivilligt viste sin begejstring på bedst tænkelige maskuline måde. – Dét er da i det mindste ærligt, og jeg følte pludselig, at jeg blev indraget i en lille hemmelighed om, at her narrede de kloge de mindre kloge.
Apropos ærlighed faldt vi snak med en australsk, meget åben og frisindet mand, som datede en ladyboy. Jeg spurgte ind til hans seksualitet, som han beskrev som bi. Til mit spørsmål om, hvorfor ladyboys var sagen for ham, svarede han: “It’s the best of both worlds”.

Vi vendte tilbage til vores hotel berusede af en blanding af alkohol og indtryk, mættet af Bangkok for denne gang og klar til at indtage øerne i den thailandske bugt.
Først skulle en, for mit vedkommendes, frygtet og forfærdet tur i natbus dog overstås. Som tidligere nævnt havde jeg ellers svoret aldrig at tage en natbus i Thailand igen, men da nattoget var fuldt booket, vandt et af parforholdets kompromiser over eget løfte.
Han er nu også et lille personligt offer værd – ham der udgør den anden halvdel af mit parforhold.
Har jeg f.eks. fortalt om dengang han byggede en seng til mig af redningsveste på en båd, fordi jeg var så syg af madforgiftning, at jeg overvejede at springe direkte i den garanteret mindre smertefulde druknedød?
Eller dengang, jeg i starten af vores forhold, havde så mange tømmermænd, at jeg var skyld i, at vores navne blev kaldt over højtalerne i Kastrup lufthavn og vi var lige ved at misse vores fly, fordi jeg lå og brækkede mig på et toilet. Da vi endelig befandt os på flyet, var jeg ret nervøs for Kaspers reaktion, og jeg blev derfor noget overrasket, da manden kiggede mig i øjnene og sagde: “Du er så smuk”.
Det var nok det sidste, jeg forventede, han ville sige, og det var i præcis det øjeblik, jeg vidste, jeg elskede ham.
Han er altså en keeper, ham Kasper!
Jeg håber, han bliver ved med at være halvbind og aldrig opdager alle mine dårlige sider, som han ellers har set et utal af gange.

Nå, nogle franskmænd har netop invaderet mit romantiske hjørne med deres kæderygning og smasken på chips, og da jeg er undtagelsen i reglen om, at kvinder er geniale til at multitaske, må jeg stoppe her, da jeg ikke længere kan koncentrere mig om at skrive.

Tak fordi I følger med.


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *