Cxense Display

Pistaciekage med chokoladeganache

– Den her pistaciekage er ikke grøn og syntetisk, men er i stedet faktisk lavet på rigtige pistacienødder. 🙂
Derudover er den fri for mel, hvidt raffineret sukker og mælk. Den indeholder skjult avocado, som ikke kan smages, men som giver chokoladeganachen en skøn konsistens og bidrager med vitaminer sundhedsfremmende egenskaber.
Nåå ja, og så smager den – og jeg citerer – “som en bid af himlen”. 😀

PISTACIEKAGE MED CHOKOLADEGANACHE:
Pistaciekage:
– 150 gram pistaciemel (blend selv usaltede pistacienødder til fint mel i en blender)
– 4 æg
– 200 gram kokossukker
– 75 gram mandelsmør
– 2 tsk. ren vaniljepulver
– 1 tsk. bagepulver

1. tænd ovnen på 160 grader almindelig ovn.
2.Kom æg og kokossukker i en skål og pisk det grundigt med en elpisker.
3. Kom resten af ingredienserne i en skål og pisk igen.
4. Kom kage dejen i en smurt form og bag den i ca. 30 min.

Chokoladeganache:
– 1 avocado
– 100 gram mørk chokolade – jeg brugte en blanding af to økologiske chokolader fra Vivani – en meget mørk og en lys – som begge er sødet med kokossukker i stedet for almindelig sukker, og derfor påvirker blodsukkeret meget mindre. Den ene har en kakaoprocent på 92 og den anden en 50.
– 4 spsk. kokossukker
– 1/2 tsk. ren vaniljepulver

1. Smelt chokolade og kokossukker over vandbad.
2. Kom den smeltede chokolade, avocadoen og vaniljen i en skål og blend det sammen med en stavblender.
3. Kom chokoladeganachen på den afkølede kage.

Velbekomme. 🙂

TILFØJ VARER TIL KURV:
Kokossukker, øko
Mandelsmør, øko
Ren vaniljepulver, øko
Vivani chokolade 92&, øko
Vivani chokolade 50%
Bagepulver, øko


4 kommentarer

    • Den er ligesom en almindelig pistaciekage fra bageren, hvis man kan sige det sådan. 🙂

    • Gitte Frydensberg Lauritsen

      Super lækker og dejlig mættende kage, smager virkelig dejlig. Vi har lige spist det sidste efter den har stået 4 dage i køleskabet. Det er den ikke blevet dårligere af 🙂

      • Hej Gitte

        Dejlig respons – tak fordi du tog dig tid til at skrive. 🙂
        Nej præcis – det er som om den bare bliver bedre og bedre. 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *