Cxense Display

Pro-biotisches muesli mit Nuss-topping

Den opmærksomme Kvisten-følger ved, at jeg for et par uger siden besøgte Cille i Berlin.

Det kom der en masse godt ud af – blandt andet KPK spiseguide i Berlin – men også en masse inspiration til nye, lækre opskrifter. 🙂

Den førnævnte opmærksomme Kvisten-følger vil også vide, at Cilles og mit yndlings Berliner-spisested hedder Daluma og serverer sundhed forklædt som farverige smoothies, de skønneste morgenmadsretter og sprøde frokostsalater.

Jeg har forsøgt at gøre Daluma kunsten efter med den her morgenmad – eller for at blive i den berlinske stemning Pro-biotisches muesli mit Nuss-topping – og det er i den grad lykkedes mig, hvis jeg selv skal sige det. 🙂

Det er med andre og danske ord en kold grød med yoghurtkultur/mælkesyrebakterier – uden laktose og sukker – toppet med nøddecreme lavet på mandler og tre slags sunde nødder.

Hvis I følger KPKvisten på snapchat, ved I, at den er et kæmpe hit her på Kvisten, og det er der en grund til – det smager særdeles lækkert. 🙂

PRO-BIOTICHES MUESLI:
– 1 dl grovvalsede havregryn
– 2 spsk. hørfrø
– 1,5 dl mandelmælk
– 1/2 tsk. ren vaniljepulver
– 1/4 tsk. salt
– 1 daglig dosis mælkesyrebakterier i kapsler – brug pulveret i kapslerne (kan udelades) – køb dem HER

Den kolde grød forberedes dagen inden, den skal spises.

1. Bland de tørre ingredienser sammen i en skål.
2. Tilsæt mandelmælken, bland det sammen og stil det i køleskabet natten over.

NUSS-TOPPING:
(stor portion – halvér den evt.)
– 50 gram mandler
– 50 gram hasselnødder
– 50 gram paranødder
– 50 gram macadamianødder (eller cashewnødder)
– 400 gram vand
– 100 gram dadler (dem i bakker – og vægten er efter stenene er fjernet)

Kom alle ingredienserne i en blender og blend det grundigt.
Man kan også komme det hele i en skål og bruge en stavblender.

Server den kolde grød med en god klat Nuss-topping.

Velbekomme. 🙂

Det skal du bruge fra webshoppen…
TILFØJ VARER TIL KURV:
Himalayasalt, øko
Ren vaniljepulver, 10 gram, øko
Ren vaniljepulver 60 gram, øko
Symbioflor+ (180 kapsler)


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *