Cxense Display

Quinoasalat med varmrøget laks, feta og fransk dressing

quinoasalat

Opskrift på quinoasalat med varmrøget laks, feta og fransk dressing

Efter at vi er flyttet til København, er jeg gået fra at være mor til et barn til at være mor til to børn under 21 måneder, hvilket i sig selv giver mindre tid til store udfoldelser i køkkenet.
Samtidig betyder flytningen også at størstedelen af vores netværk er ret langt væk og derfor ikke lige kan hoppe forbi og give en hånd med.
Til gengæld er take away mulighederne herovre ret gode, så der er vel tale om en  “you loose some, you win some” situation. En ganske ringe en af slagsen, ganske vist..
Ikke desto mindre er jeg ret vild med WEDOFOODs salat “Omega”. Den er god på de travle dage, men den er ikke helt perfekt efter min smag – plus I ikke alle bor herovre, så I kan få fingre og tænder i den.
Derfor “kvistificerede” jeg den og det kom der den her quinoasalat med varmrøget laks, feta og fransk dressing ud af – og den sidder både lige i skabet og er let tilgængelig for jer.
Det er da til gengæld en ret så udmærket “win-win-situation”. 😉

Quinoasalat med varmrøget laks, feta og fransk dressing:

Det skal du bruge til 4 portioner:

– 3 dl quinoa
– 300 gram edemamebønner
– 2 dl solsikkekerner
– 2 avokadoer, skæres i tern
– 1 pakke sukkerærter,
– 1 snackpeber, skæres i tern
– 3 forårsløg, finthakkes
– 4 håndfulde frisk spinat
– 150 gram gedefeta, skæres i tern
– 4 stykker varmrøget laks

Fransk dressing:

– 1 dl olivenolie
– 2. spsk. æbleeddike
– 1 fed hvidløg, presses
– 1 tsk. kokossukker
– 1 tsk. dijonsennep
– evt. 1 spsk. mayonnaise

Jeg bruger Quinoa fra Unik Food. Jeg har siden jeg tog billedet af salaten opdaget Unik Foods 3 farvede quinoa, som indeholder hvid, rød og sort quinoa – ret så lækkert – både at spise og se på.

Quinoa er desuden:

• Kilde til protein – mindst 12 % af energiindholdet i fødevaren er fra proteiner
• Kilde til fibre – indeholder mindst 3 g fibre pr. 100 g eller mindst 1,5 g fibre pr. 100 kcal

Sådan gør du:

1. Bland alle ingredienserne til dressingen sammen i en skål.
2. Kog quinoaen som anvist på pakken.
3. Kom edemamebønnerne i en skål og dæk dem med kogende vand. Hæld vandet fra efter et par minutter.
4. Kom sukkerærterne i en skål og dæk dem med kogende vand. Hæld vandet fra efter ca. 30 sekunder.
5. Rist solsikkekernerne på en tør, middelvarm pande til de bliver gyldne.
6. Bland alle ingredienserne til salaten – undtaget spinat og laks – sammen i en står skål. Bland det derefter sammen med dressingen.
7. Anret ved at komme en håndfuld spinat i en dyb tallerken, derefter salatblandingen og top til tilsidst med varmrøget laks.

Velbekomme. 🙂

Tip: Spis salaten som hovedmåltid eller brug den som tilbehør – udelad i så fald eventuelt laks.


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *