Cxense Display

Rabarbertærte

Sommeren nærmer sig…  Og den bringer jo altid en masse godt med sig – blandt andet rabarber. Fantastisk opfindelse, siger jeg bare! 🙂

Jeg fik hjælp af jer søde følgere til hvilken opskrift med rabarber, jeg skulle sundhedsoptimere denne gang.

Jeg endte med at lave to lækre opskrifter, og denne rabarbertærte blev den ene af dem. Og mon ikke der kommer endnu flere… 😉

Tærten er i øvrigt uden gluten, laktose og hvidt raffineret sukker.

RABARBERTÆRTE:
– 150 gram smagsneutral kokosolie
– 150 gram kokossukker
– 3 æg
– 100 gram mandelsmør
– 100 gram fedtreduceret mandelmel
– 1 tsk. ren vaniljepulver
– 1 spsk. bagepulver
– 300 gram rabarber

1. Tænd ovnen på 175 grader almindelig ovn.
2. Pisk kokossukker med smeltet kokosolie.
3. Tilsæt æggene ét af gangen og pisk grundigt imens.
4. Tilsæt derefter mandelsmør. Vend det bare i med en ske – det må gerne være lidt klumpet.
5. Bland mandelmel, vaniljepulver og bagepulver i en skål, bland det sammen og sigt det derefter i dejen. Vend det forsigtigt i dejen til den er ensartet.
6. Kom kagedejen i en smurt form. Skær rabarberne i skiver på ca. 1 cm. og fordel dem og tryk forsigtigt ned i kagedejens overflade.
7. Bag kagen i ca. 45 minutter.

Server evt. med skyr blandet med ren vaniljepulver.

Velbekomme. 🙂

TILFØJ VARER TIL KURV:
Kokossukker, øko
Mandelsmør, øko
Smagsneutral kokosolie, øko
Fedtreduceret mandelmel, øko
Ren vaniljepulver, øko


1 kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *