Cxense Display

Ramsløgspesto

ramsløgspesto

Ramsløgspesto

Ramsløgspesto er den perfekte forårspesto. Skovene bugner af de duftende, grønne blade – og det tager næsten ingen tid at forvandle dem til en lækker pesto.

Jeg er, ligesom de fleste andre mennesker, et vanedyr. Derfor har jeg også ofte emnet “gode vaner” med i mine foredrag, da al forandring er svær for mennesker, men når noget bliver en vane – ja så kører det ligesom bare. Derfor bør man lægge en masse gode vaner ind i sin hverdag. 🙂

Min tryghed i det kendte har gjort, at jeg de seneste fem år har løbet præcis den samme rute hver evig eneste gang, jeg har løbet en tur. Og det er ikke engang en særlig god rute.
Det en tur på store veje med larm og bilos, men i tidernes morgen kom den til at passe med min distance, så sådan blev det bare. Igen og igen.

Der skulle en tvungen årsag til at bryde den gamle, trygge vane. En flytning til Århus.
Oh ohhh.. der stod jeg i nye uvante løbeomgivelser. Heldigvis skulle der kun en enkelt løbetur langs vand og gennem skov til, at jeg gladeligt tilpassede mig den nye rute, som nu er blevet fast og tryg. Ja, en vane.
Gad vide om jeg tør begive mig ud på en endnu en ny på et tidspunkt?!

Ikke lige nu i hvert fald, for på ruten ligger der en bogstaveligt talt en skov fuld af grønne, duftende ramsløg. Derfor lavede jeg i går den her lækre ramsløgspesto, som I selvfølgelig også skal have fornøjelsen af.

Den kan bruges til nærmest alt – i sandwiches, på salater, i pastaretter, til de kommende grillaftener osv.

Ramsløgspesto:

– 50 gram (25 blade) ramsløg
– 50 gram cashewnødder
– 1/2 dl olivenolie
– 2 tsk. citronsaft
– 1/2 tsk. honning
– 25 gram god parmesanost (kan udelades)
– smag til med himalayasalt og friskkværnet peber

Vejledning:

Kom det hele i en minihakker  (eller i en skål – brug da en stavblender) og blend til du opnår den ønskede konsistens.

Velbekomme. 🙂


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *