Cxense Display

Raw chokolade-fondant med lakrids-cashewcreme og friske bær

Denne dessert taler vist for sig selv – især efter min fars hjælp til anretningen, hvor hans bager-skills kom til udtryk. Raw chokolade-fondant med lakrids-cashewcreme og friske bær:

(opskriften giver fire stk.)

Dejen:
– 200 gram mandler
– 200 gram dadler (helst det saftige med sten, hvor stenen selvfølgelig fjernes)
– 8 tsk. kakao
– 2 spsk. kokosolie
– Kornene fra 1-2 vaniljestænger eller ren vaniljepulver
– Et lille drys salt

Da jeg ikke har en foodprocessor, gjorde jeg følgende:
1. Giv mandlerne en hurtig tur i blenderen, så de stadig er lidt grove.
2. Bland dadler med kokosolie og giv det en tur med stavblenderen eller mos godt med en gaffel.
3. Bland kakao, vanilje og salt i.                                                                                                                                                                                                           4. Ælt blandingen sammen med de grove mandelmel.
5. Del dejen i fire lige store stykker og tag derefter en 1/4 af hvert stykke fra til “låg”.                                                                                                              
6. Det store stykke dej trykkes lidt fladt, og presses derefter ned i en beklædt muffinform – eller anden egnet form.
7. Det lille stykke dej trykkes fladt og formes til en cirkel, der passer som låg til dejen i muffinformen.
8. Stil på køl.

Fyldet:
– 2 dl kokosmælk
– 60 gram dadler
– 4 tsk. kakao
– kornene fra en vaniljestang eller ren vaniljepulver
– Et nip salt

1. Alle ingredienserne blendes godt sammen (nemt med en stavblender)
2. Stil evt. på køl.

– Inden servering hældes fyldet i dejskålen. Låget lægges på, og kanterne trykkes godt sammen. Vend kagen på hovedet over på en tallerken.

Skær i kagen lige inden servering og se fyldet løbe ud.

Server evt. men friske bær og lakrids-cashewcreme, som I får opskriften på her:

Lakrids-cashewcreme:
– 1 dl cashewnødder
– 1/2 dl vand
– 2-3 dadler eller ca. 2 tsk. agavesirup
– lidt ren vaniljepulver
– ønsket mængde lakridspulver eller lakridssirup – smag jer frem. – Jeg brugte lakridssirup fra “LAKRIDS By Johan Bülow”, da jeg lige har fået den af min søde mor.

1. Lad gerne cashewnødderne stå i blød vandet i ca. en time inden.
2. Blend det hele godt sammen med stavblenderen.

Velbekomme – denne dessert smager fantastisk og er ikke så uoverskuelig at lave, som den måske lige ser ud. 🙂

Opskriften på chokolade-fondanten har jeg fundet på “Min paleo verden”.

Velbekomme. 🙂


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *