Cxense Display

Så er det i morgen. Måske…

Så er det i morgen, jeg rejser mod varmere himmelstrøg. Måske…
Jeg lovede jer spænding fra start, pga. at jeg, som den laissez faire-type jeg er, skal rejse alene til New York, hvor Kasper, som ellers plejer at være min redningsmand i denne slags situationer, venter på mig i lufthavnen. Og som om, at det i sig selv ikke var spændende nok, så har vejrguderne også lige valgt at sende deres bidrag i form af sne og storm… Måske orkan. Jamen, super!

Nå, men under alle omstændigheder – også med vejret og mig selv imod mig – starter min rejse i morgen.
I morgen tidlig kører jeg med min far til København, hvor jeg så mødes jeg med min ældste ven – min barndomsven, som jeg nærmest hang sammen med fra vi var to år og igennem hele vores barndom – og kaffer den med ham, inden flyet, forhåbentligt, flyver mig til New York. 🙂

Nå, jeg tror, jeg vil gå i gang med at pakke… 😀

Hej så længe. 🙂

Læs om sidste års kaotiske start på vores rejse HER

 


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *