Cxense Display

Singapore del 1

Singapore del 1
Efter nogle tiltrængte rugbrødsmadder gik Lasse, Christine og Kasper en tur på 28. etage, som både har god udsigt og pool. Imens forsøgte jeg at blive rask, og da jeg virkelig hader at gå glip af noget, lykkedes det mig faktisk sådan nogenlunde.
Senere på dagen gik vi en tur i Singapore, som er den mærkeligste by, jeg nogensinde har været i. Forestil jer den vildeste storby med skyskrabere og bygninger så flotte, at man ikke forstår, de er skabt af mennesker. Forestil jer en by, der samtidig er musestille og skinnende ren. Læg da en masse mærkelige regler og en ordentlig portion overdrevethed oveni, og tilføj så en følelse af at bevæge sig rundt i en kunstig by – så har I Singapore.
Man kan f.eks. ikke købe tyggegummi nogen steder, da det er ulovligt at spytte det ud på gaden. De har aircondition udenfor, UDENFOR??!! Hvad fanden er det? Udover at tage direkte pis på vores miljø?!
Som I måske kan høre, skabte også Singapore ambivalente følelser hos mig. De har virkelig mange regler, og da jeg er af den overbevisning, at regler er til for at blive bøjet, var det lidt en udfordring for mig… Man må ikke spise i metroen, siger du – jamen så er jeg jo først sulten. Jeg er den der irriterende type, der især vil have dét, jeg ikke kan få. Jeg har aldrig haft så meget lyst til tyggegummi.
Kasper tog lige en alvorlig snak med mig om, at jeg ikke måtte begynde at diskutere med folk eller lave scener, hvis jeg ikke fik min vilje. Jeg er af den overbevisning, at vi skal snakke med hinanden, blande os i verden og at tingene ofte er en regnbue af farver mellem det sorte og det hvide. Når jeg kommer ud på et sidespor, kan jeg som regel snakke mig ud af det, men da jeg fik at vide, at de stadig har piskeslag som straf, blev jeg stille..
Flere gange under vores ophold stoppede vi målløse op, og kiggede forundret på hinanden. Mange gange blev jeg fascineret og imponeret, men samtidig følte jeg det hele var overdrevet og falsk. Singapore er på mange måder en fed by med masser af muligheder og ting og systemer der virkelig fungerer, men jeg manglede ægtheden. Heldigvis fik vi masser af netop dén fra Lasse og Christine, som vi havde nogle fantastiske dage med. Christine og jeg har mødt hinanden en del gange før, men inden Singapore kendte vi faktisk ikke rigtigt hinanden. Det gør vi nu! Lasse arbejdede de fleste af dagene, og Kasper blev derfor ufrivilligt vidne til en lynopbygning af et venskab, som jeg er dybt taknemmelig over, at være blevet beriget med. Kasper var til gengæld dybt taknemmelig over Lasses hjemkomst hver eneste dag, for selvom vi alle tre hyggede os, måtte den stakkels mand lægge ører til lidt af hvert. Kasper og jeg er de bedste kærester i verden – hvis vi selv skal sige det – men når min hjerne går på overarbejde, og jeg tænker alle mulige mærkelige tanker, som jeg efterfølgende har lyst til at tale til døde, så viser en af vores mange forskelligheder sig. “Jeg er ikke lige helt med på, hvad du mener skat-sætningen” har jeg hørt en del gange den seneste måned. Men det var Christine. Virkelig mange gange udbrød vi sætninger som “PRÆCIS!!!”, “Ej hvor sjovt, sådan har jeg det lige nøjagtigt også”, “Jeg har altid troet det kun var mig, der havde det sådan”. Og den mest brugte: “Lige præcis, sådan er Lasse/Kasper også”. Jep, mændene er jo fætre, lighederne slående og vores udfordringer som deres kærester mere eller mindre ens – og så gik der ellers høns i den. Storgamblerne Christine og Lasse ville en tur på casino, og Kasper og jeg bar skam ingen nej-hatte. Casinoet var som alt i andet i byen kæmpe stort og overdrevet, men efter lidt tid fandt vi bordet, som vi var sikre på var lykke-rouletten… 5 minutter senere havde vi, begge par, tabt 1000 kroner hver. Hold nu kæft et lortespil, mente nybegynderen – altså jeg. Jeg HADER at tabe, og vores loft blev hurtigt hævet til 1200 kroner. Sidste chance. Mine hekse evner måtte findes frem, og i stedet for at klatspille, begyndte jeg at spille på tallene 6, 9, 16, 18, 31, 34 og 36 – alle kom de, og nu var spillet pludselig meget sjovt.
Det eneste der ikke ville komme var nummer 22 – og det irriterede mig grænseløst – men da sulten efter tre timers gambling overvandt adrenalinen, som ellers havde overskygget den manglende aftensmad, blev vi enige om, at det var tid til sidste omgang. Vi rejste os op og var klar til at gå, og det var her momentet af glæde over at se kuglen lande på “lucky number 22”, overmandede os. “DET BLEV FUCKING 22’EREN”, lød glædesudbruddet (HØJT), stærkt efterfulgt af en spontan fællessejrsdans. Dårlig stil bevares, men mit første casinobesøg gjorde os en sjov oplevelse og 4000 kroner rigere. En lille fejring manglede da bare.
Alle havde vi vundet godt og fejringen fortsatte på mexicansk restaurant med tortillas og coronas.
Det var en skøn lillejuleaften, som vi sluttede af med et par spil “Partners”, lidt flere glas rødvin og endnu flere gode grin på altanen på 10. etage.

Læs hvordan vi fejrede juleaften i varmen næste gang. 🙂


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *