Cxense Display

Skyr med peanutbutter, granatæble, bagte mandler og lakrids

Jeg fik inspiration til denne morgenmad i Go’morgen Danmark i sidste uge, og jeg er vild med den!

Ideen om at komme en nøddesmør i skyr, åbnede pludselig en masse muligheder for mig, da det giver en helt anden smagsoplevelse, og fjerner den lidt sure smag skyr har, samtidig med det tilføjer en cremet og lækker smag. Granatæblet bidrager både med skøn smag og en hel masse sundhedsfremmende egenskaber.
Vidste du f.eks., at flere veldokumenterede undersøgelser har bekræftet, at granatæbler har en vis beskyttende virkning over for flere typer kræft?

(Læs mere om granatæblets egenskaber nederst i opslaget, hvor jeg har samlet forskellig information).

SKYR MED PEANUTBUTTER OG GRANATÆBLE TOPPET MED BAGTE MANDLER OG LAKRIDS:
(En portion)
– 2 dl skyr
– 1/2 granatæble
– ca. en spsk. peanutbutter
– et par dråber sirup
– jeg brugte daddelsirup
– et drys lakrids – jeg brugte den fra Johan Bülow
– evt. en lille håndfuld hakkede bagte mandler.

1. Bland skyr med peanutbutter i en skål.
2. Skær granatæblet over på midten og pres saften i skålen. (Pas på, det sviner). Få de sidste kerner ud med en gaffel og bland det hele let sammen. 3. Top blandingen med et par dråber sirup og et drys lakridspulver.

Velbekomme. 🙂

GRANATÆBLETS EGENSKABER:
(jeg har samlet information fra forskellige artikler på nettet).

Granatæblet er en sand sundhedsbombe. Granatæblekernerne har et meget højt indhold af jern, og vitaminerne A, C og E sikrer en god iltforsyning til kroppen. Granatæbler indeholder også garvesyre der har vist sig at sænke blodtrykket og stimulere immunsystemet. Granatæbler har også effektive anti-bakterielle egenskaber og kan lette symptomer på slidgigt og beskytte blodkarene.
Udover sit høje indhold af C-vitamin og kalium indeholder granatæblet forskellige polyfenoler, som giver frugten en meget stærk antioxidativ virkning. Granatæblet hjælper således kroppen med at forebygge sygdomme som sukkersyge, hjerte-kar-sygdomme, prostatakræft, lungekæft og muligvis også brystkræft. Men granatæble virker ikke kun forebyggende på kræft; flere undersøgelser peger på, at granatæbler indeholder stoffer der hæmmer kræftsvulster. En israelsk forskergruppe har fundet ud af, at olien i frøene er giftig for brystkræftceller. Faktisk begår op mod 56 procent af kræftcellerne selvmord efter at have været udsat for granatæbleekstrakt.

Ny forskning viser desuden, at granatæblet også har en særdeles gavnlig virkning på hjerneceller med hensyn til indlæring, hukommelse og endda Alzheimers.

Også hudkræft er antioxidanterne i granatæbler tilsyneladende i stand til at beskytte imod. Hvis hudkræften allerede er brudt ud, kan frugten mindske svulsternes størrelse, så helbredschancerne forbedres.

Granatæbler er også godt for huden. Olien fra kernerne indeholder den unikke punicinsyre, som fremmer hudens naturlige cellefornyelse.
Det høje indhold af punicinsyre lagt sammen med oliens høje indhold af E-vitamin, flavonoider og polyfenoler gør olien til en særdeles aktiv ingrediens i hudplejeprodukter.

Mange af indholdsstofferne virker antioxidativt, dvs. de beskytter hudens celler mod skader fra sol, forurening osv. Stofferne fjerner ikke eksisterende rynker, men de udsætter hudens aldring, stimulerer cellefornyelsen, mindsker pigmentpletter og giver huden en sund glød.
Det gør olien velegnet til tør og moden hud, men da olien også virker betændelseshæmmende, er den samtidig fin til fedtet hud. Se mere


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *