Cxense Display

Småkager med kanel – de perfekte småkager til kaffen

Småkager med kanel

Småkager med kanel

Jeg gik egentlig efter at lave en sundhedsoptimeret “Bastogne småkage”, men jeg synes ikke helt det lykkedes – selvom jeg har forsøgt nogle gange. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvordan jeg rammer den perfekte Bastogne smag og konsistens…

Til gengæld smager de her småkager med kanel virkelig skønt og sprødt! Og ligesom Bastogne småkagerne er de perfekte til en kop kaffe. 🙂

Lad mig meget gerne vide, hvad du synes om småkagerne med kanel?
Leder de dine tanker hen på Bastogne småkagen eller smager de bare godt på deres egen måde? 🙂

Det er uden raffineret sukker, mel og mælk – altså derfor også uden gluten og laktose.
Husk dog at vælge glutenfri havregryn, hvis du er allergisk overfor gluten – hvis ikke du er, er det ikke nødvendigt at vælge de glutenfri, da der ikke er gluten i havregryn.
Hvorfor kan man så købe glutenfri havregryn? Det kan man fordi de KAN indeholde spor af gluten, da de kan stået på marker eller være behandlet på fabrikker, hvor de kan komme i kontakt med hvede (gluten er et protein der findes i hvede).

Småkager med kanel:

– 125 grovvalsede havregryn (der er flere fibre i)
– 75 gram smagsneutral kokosolie
– 75 gram kokossukker
– 50 gram fedtreduceret mandelmel
– 50 gram sirup (jeg brugte saltet karamel fra Bodylab)
– 1 æg
– 2 tsk. kanel
– evt. 1/2 tsk. stødt ingefær
– 1/2 tsk. natron
– 1/4 tsk. salt

Vejledning:

1. Blend havregrynene til en fin mel i en blender.
2. Kom æg og kokossukker i en skål og pisk det grundigt med en elpisker.
3. Smelt kokosolien (den skal ikke være varm), kom den i skålen med æg og kokossukker og pisk igen.
4. Tilsæt resten af ingredienserne og pisk det sammen.
5. Stil dejen på køl til kølingen af kokosolien gør dejen fast nok til at den kan rulles ud med en kagerulle mellem to stykker bagepapir. Dejen skal rulles helt tyndt ud – ca. 1/4 centimeter.
4. Bag dejen i ca. 15-20 minutter ved 160 grader varmluft til de er gyldne (kiksene bliver først sprøde, når de er kølet ned).
Så snart kiksene tages ud af ovnen, skæres eller udstikkes de i den form og størrelse du ønsker. Kom derefter kiksene på en bagerist (ikke bageplade), så de kan køle af og blive sprøde.

Velbekomme. 🙂


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *