Cxense Display

Sund hjemmelavet is med lakrids

Den her sunde hjemmelavet lakrids-is uden laktose og sukker har jeg haft med på mine bagekurser, som en lille overraskelse til mine kursister. Vi lavede en lille konkurrence ud af det, hvor de skulle gætte ingredienserne, for den er jo spækket med sunde sager, som man ikke kan smage, men som er med til at give den helt perfekte konsistens. Eksempelvis gør cashewnødderne isen cremet og fløde-agtig.

OG så er den nem at lave. Virkelig nem at lave! Alle ingredienserne blendes og kommes derefter i fryseren og bum, så har du den lækreste, sunde is.

Lakrids-is (laktosefri):
– 1 banan
– 1/2 avokado
– 1 dl cashewnødder
– 1 dåse kokosmælk (den øverste fede del)
– 3 spsk. sukrin eller kokossukker
– ca. 2-3 spsk. lakridspulver (jeg brugte rålakridspulver fra Urtekram – smag jer frem med mængden af lakridspulver).
– Evt. lidt vaniljepulver.

Alle ingredienserne blendes, hældes i små forme eller en stor form og fryses i minimum 4 timer.

Prøv også og lave dem med eksempelvis kakaopulver eller frosne bær. 🙂

Velbekomme. 🙂

TILFØJ VARER TIL KURV:
Kokossukker, øko
Ren vaniljepulver, øko
Rålakridspulver
Sukrin
Raw kakaopulver, øko


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *