Cxense Display

Tortillapizza

Jeg følte mig helt genial i går, da jeg var sikker på, jeg nærmest opfandt den dybe tallerken med denne idé…
Nu føler jeg, at det er en ringe bevaret hemmelighed, som alle andre end jeg kender til? MEN, hvis nu der sidder en enkelt eller to derude, som heller ikke har opdaget dette smarte lille pizzabunds-trick før nu, så synes jeg ikke, I skal snydes.

Så her kommer det, da da da daaaaa…….….
Tortillas som pizzabund. 😀

Jeg brugte Rugtortillas fra Levevis, og resultatet blev en tynd og sprød pizzabund på ingen tid – what’s not to like?!

Nu vi er i gang med de banebrydende tips, får I lige endnu et.

Sådan får du den sprøde pizzabund:
1. Skru helt op for din ovn.
2. Anret din pizza på et stykke bagepapir.
3. Lad en bageplade blive varmet helt igennem.
4. Kom først nu pizzaen på den varme bageplade og bag den helt nederst i din ovn – altså på bunden – så fungerer det som en pizzasten.
4. Bagetiden afhænger af din dej, så hold øje. Jeg plejer at give mine pizzaer ca. 7 min.

………. ELLER, køb en pizzasten.

Se mine andre pizza varianter under albummet “Hovedmåltider” – her finder du både en pizzabund af oksekød og en af blomkål – begge er yderst anbefalingsværdige. 🙂


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *