Cxense Display

The walk of shame

The walk of shameJeg beklager stilheden siden sidst (nogle vil måske mene, det var meget rart med lidt ro) , men da den seneste uges tid har budt på mange dejlige oplevelser, en hel masse afslapning, nye bekendtskaber, en madforgiftning, tre flyvetyre og et nyt land, har der ligesom bare ikke rigtigt været tid til at skrive. Men lad os starte, hvor vi slap – ved den frygtede bustur.
Vi købte billetter til VIP-natbussen, efter anbefaling fra en flink dame, vi mødte i Chiang Mai.
Hun fortalte om de her helt fantastiske busser med sæder med massage og rigtige senge..
Yeah right!!!??!!
Om den flinke dame arbejder som hemmelig agent for busselskabet, eller tager meget stærk sovemedicin med hallucinationer som bivirkning, er jeg ikke helt klar over, men busturen mindede desværre en del om mit bus-traume for to år siden.
Jeg fik et mindre angstanfald, da jeg til min skræk opdagede, at den såkaldte “seng” var et helt almindeligt sæde, som kunne lægges (næsten) ned – og hvorfor kun næsten, i øvrigt? Man kan lige præcis aldrig helt finde sig til rette.
Til gengæld betyder VIP åbenbart egen minicomputer til hver plads. Dog uden afgang til internet. Igen, hvorfor?!
Heldigvis kunne vi, under det begrænsede udvalg af film, vælge “Million Dollar Baby”. Troede vi. Vi fik det rigtige cover, men den helt forkerte film. Thaierne har givetvis googlet titlen “8 Million Dollar”, fået ligeså mange resultater som antallet af gange, jeg antager, filmen er blevet set – altså nul – og derefter tænkt, at “Million Dollar Baby” nok nogenlunde er det samme. Det kan jeg så fortælle jer, at det på ingen måde er!

Med ømme kroppe gik vi trætte ombord på færgen til Koh Phangan, som er hjemstedet for det legendariske “Full Moon Party”, som vi og mange tusinde andre mennesker, havde i sinde at deltage i få dage senere.
Det var ret sjovt at opleve, hvordan øen i de følgende dage forandrede sig til en stor forfest, som i takt med ankomsten af færger med nye festdeltagere blev større og større.

Koh Phangan er smuk! Smuk natur, smukke bjerge og smukke strande. Alt det smukke bliver i fullmoon dagene invaderet af bucket-drikkende, syngende, dansende, fulde turister i neonfarver, som tisser, kaster op, knalder og det der er værre på den smukke strand. Dagen efter vasker havet alle beviser bort, og tilbage findes kun sporene af neon bodypaint på tømmermændsramte turister.

Vores dage på Koh Phangan blev brugt ved strand og pool og vores aftener på den skandinaviske bar “Same Same”, som er drevet af to danske piger. Her deltog vi i dansk julefrokost med frikadeller og snaps, hyggede os med andre danskere og festede i UV-lys til fullmoonparty forfest.
Vi mødte to danske piger, som hedder Runa og Tina, og kender I det, når man møder nogen, som man føler man har kendt hele sit liv, hvor kemien er helt rigtig og lighederne næsten skræmmende? Det er en fed følelse, og sådan var det med dem.
– Jeg glæder mig til at se jer i Danmark piger.

I de tidlige morgentimer efter fullmoonparty gik vi og mange af de andre festdeltagere en fælles walk of shame gennem øen og ned mod færgerne, som sejler til de nærliggende øer.
Det jeg skammede mig mest over, var min tanke, da jeg så tre fyre, som stod i vandkanten og tissede, imens de kiggede på en alt for fuld pige, som heldigvis havde en god veninde, det holdt hendes hår. “Unge mennesker nu til dags.” Gider jeg lige stoppe mig selv, og komme ned i den vandkant og være med?! Nej åbenbart ikke, for Kasper mente det samme, og så gik de gamle hjem i seng.

Efter en gyngende tur på vandet, grundet store bølger og tømmermænd – og hvor et par stykker kastede op udover rælingen, og derved gjorde os helt tilfredse med vores beslutning om, at være gået tidligt hjem – ankom vi til Koh Samui.

Læs om Koh Samui, madforgiftning og ladyboy’en Amy i morgen.


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *